Et liv i balance starter indefra.
Som terapeut har jeg specialiseret mig i nervesystemet, fordi jeg har en naturlig interesse for det.
Jeg anerkender samtidig, at du måske synes det er lige en tand for nørdet og kedeligt at læse en masse om – så derfor får du her en ultrakort og overskuelig introduktion til, hvordan det typisk opleves, når nervesystemet er ude af ligevægt, og når det er i balance.
Lad os først kigge på, hvad et dysreguleret nervesystem kan føre med sig:
Kronisk stress og angst: Din krop er konstant i alarmberedskab, og det føles svært at slappe af eller finde ro. Selv mindre udfordringer kan føles overvældende.
Søvnproblemer: Du kan have svært ved at falde i søvn eller måske vågner du op mange gange i løbet af natten. Du sover typisk uroligt, og du føler dig sjældent udhvilet.
Muskelspændinger og smerter: Du har hyppige spændinger i nakke, skuldre, ryg og kæbe. Kroppen kan føles anspændt og tung og energiforladt.
Følelsesmæssig ustabilitet: Dit humør kan svinge betydeligt, du føler dig let irritabel og din lunte kan være kort. Du kender måske også til at reagere med store følelser på “små” ubetydelige hændelser.
Træthed og udmattelse: Du føler dig konstant træt eller udmattet, selv efter en nat med 7-8 timers søvn. Du mangler energi og overskud til at klare hverdagen.
Fordøjelsesproblemer: Nervesystemets ubalance kan påvirke din fordøjelse. Du kan f.eks opleve oppustethed, mavesmerter eller fordøjelsesbesvær.
“Brain fog” og koncentrationsbesvær: Du kan have svært at fokusere, træffe beslutninger eller huske. Måske har du et hav af tanker, der hvirvler rundt, som er svære at få fred for.
Lad os så se på de fordele du får ved at have et reguleret nervesystem:
Indre ro og balance: Du oplever en grundlæggende, forankret ro, selv når du er under pres. Din krop er i stand til at skifte naturligt mellem aktivitet og hviletilstand.
God søvnkvalitet: Du har for det meste nemt ved at falde i søvn og du vågner oftest op udhvilet. Din krop restituerer ordentligt når du sover, hvilket giver dig energi til dagen.
Afslappede muskler: Du oplever færre muskelspændinger og du føler du har mere fri bevægelighed i kroppen.
Følelsesmæssig stabilitet: Du kan håndtere følelser på en rolig og balanceret måde. Du kan møde stress uden at blive overvældet.
Energi og vitalitet: Du føler dig generelt i stand til at kunne tackle udfordringer. Din krop kan skifte naturligt mellem aktivitet og hvile.
Sund fordøjelse: Din fordøjelse fungerer som den skal uden symptomer på stress som f.eks. oppustethed eller mavesmerter.
Klarhed og fokus: Du kan tænke klart, og du er generelt i stand til at koncentrere dig, huske og træffe beslutninger.
Kort sagt: Et reguleret nervesystem hjælper dig med at stå stærkere i livet.