For dig, der vil videre efter stress, belastning eller traumer.

Jeg hjælper dig med at arbejde målrettet på at genfinde balancen og få overskud til det vigtige i dit liv.

Jeg har særligt fokus på den kropslige del af helingsarbejdet. På at skabe forståelse for, hvordan krop og nervesystem reagerer under pres og stresspåvirkning, og på at styrke, eller genskabe, din forbindelse med kroppen og lande trygt i den igen.

Jeg hjælper dig med at forstå og bearbejde de kropslige symptomer, du oplever, som f.eks. spændinger, smerter eller følelsen af ikke at have kontakt til kroppen.

Jeg støtter dig i at få en stærkere forbindelse mellem dit sind og din krop, fremme heling og genoprette din krops og dit nervesystems naturlige flow og balance.

Både kroppen og sindet kommer ud af balance

Stress, belastning og traumer kan forstyrre nervesystemets evne til at regulere sig selv og reagere hensigtsmæssigt på stress. I forløbet indgår kropsbaserede behandlinger, der beroliger nervesystemet og genopretter en følelse af sikkerhed og stabilitet.

Stress, belastning og traumer kan medføre følelsen af, at du ikke er sikker i din egen krop eller i verden omkring dig. Jeg støtter dig i igen at opleve følelsen af sikkerhed og tryghed gennem øvelser, du selv arbejder med i dagligdagen.


Hele forløbet igennem arbejder vi sammen om, at du får øget din evne til at mærke dig selv.

Og samtidig, at du kan være med, og tackle, det du kommer i kontakt med.


Når du forbinder dig med nuet, forbinder du dig med dig selv og med andre

Noget af det, der ofte sker, når kroppen og nervesystemet har været i alarmberedskab over noget tid er, at det rammer din evne til at være i nuet og føle dig i kontakt med både dig selv og dem omkring dig.

En vigtig kilde til at genfinde denne kontakt er at være trygt forbundet med egen krop.

Derfor er en vigtig del af heling og forandring, at du mærker din krop, skaber kontakt til den og aktiverer den.

Kropsterapi, sparring og øvelser

Et forløb hos mig byder på kropsterapeutiske behandlinger, terapeutisk samtale, samt øvelser og værktøjer du selv kan arbejde videre med.

Behandlingerne hjælper til at regulere kroppen og nervesystemet. Det er et vigtigt fundament for, at forandring er mulig.

Selve forandringen skaber du. Gennem det du gør – og det, du begynder at gøre anderledes.

Gevinsten er, at du får styrket kontakten til din krop og dermed oplever, at du står mere solidt i livet.

Stabilisering er det første trin.

Måske er et PMST forløb mere for dig?

Hvis du har følelsen af at være fastlåst, mangle retning og handlekraft, anbefaler jeg et PMST-forløb som det første trin.