Vejen ud af stress starter i kroppen

Hvis du kender til langvarig stress eller bærer en traumehistorie med dig, så kender du sikkert til kropslig uro i en eller anden form.

Det kommer med en pris at have et nervesystem, der er i konstant alarmberedskab.

Det er udmattende både fysisk og mentalt.

Måske føler du dig lige nu udbrændt, angst, overvældet, ude af stand til at se vejen videre.

Måske har du det som om der er en mur omkring dig, og du kan hverken komme frem eller tilbage.

Måske har du tyndslidt selvhjælpsbøger, lyttet til terapeut-podcasts, mediteret, lavet åndedrætsøvelser, dyrket yoga, og alligevel har du oplevet, at intet af det har lindret dine symptomer, din indre uro og dit ubehag.

For at genfinde følelsen af ro og balance skal du først og fremmest have hjælp til stabilisering af dit nervesystem.

Via specialiserede, kropsterapeutiske behandlinger støtter jeg dit nervesystem og du får øget følelsen af forbundethed med din krop.

Jeg støtter dig i at lytte til din krop og tage til dig, hvad den fortæller. Vi ser på dine strategier og handlinger som drevet af din overlevelsesintelligens. Du har ikke gjort noget forkert. Du har tværtimod gjort det, der skulle til.

Derfor er et kropsterapeutisk forløb i høj grad også en personlig udviklingsrejse, der handler om at skrue op for selvforståelse, accept og egenomsorg.

Jeg er specialiseret i at tilgå og stabilisere nervesystemet.

Jeg tilbyder gennemprøvet og effektiv kropsbaseret terapi, udviklet til mennesker, hvis nervesystemer er ekstra sensitive på grund af traumatiske oplevelser eller følelsesmæssig stress.

Ud over effektive behandlinger får du adgang til øvelser og ressourcer, så du selv kan holde forandringen ved lige og skabe grobund for heling og handlekraft.

  • Du får kropsterapeutiske behandlinger
  • Du får selvhjælpsværktøjer
  • Du har adgang til sparring hele vejen

Sådan foregår en behandling

Behandlingen foregår som ved det meste anden kropsterapi på en briks og fokus ligger på kroppen og nervesystemet.

Men til forskel fra kropsterapi generelt, bliver du behandlet fuldt påklædt, og de fleste oplever også, at denne tilgang sætter noget andet i gang i kroppen. Herudover bliver der lagt stor vægt på, at du selv øver hjemme imellem behandlingerne igennem værktøjer du får adgang til som en integreret del af dit forløb.

Kropsterapien, du møder hos mig, bygger på virksomme tilgange og principper fra kropsbaserede terapiformer som Somatic Experiencing, Relationel Traumeterapi og TOTUM kropsterapi. Behandlingen tilbyder dig det bedste fra de forskelige tilgange og den giver mulighed for at nå dybt i kroppen, og have et tydeligt forandrende potentiale, trods den blide tilgang, du møder.

Ro og trygge rammer

Jeg byder dig velkommen inden for i min solopraksis i Gentofte. Her er lagt vægt på at skabe en atmosfære, der indbyder både kroppen og sindet til at sætte tempoet ned. Her er plads til hele dig – præcis som du er.

Du får kropsbaserede behandlinger og herudover får du adgang til øvelser, så du kan træne din kontakt med kroppen, styrke dit nervesystem og få støtte til din selvregulering.

Du træner kropslige færdigheder, der styrker og støtter dig, og øger din oplevelse af at stå mere sikkert, når livet udfordrer dig.

  • Genfind balancen
  • En vej til mere energi og overskud
  • Tilbage til kroppen – hjem i dig selv

Find ud af, hvad et forløb kan gøre for dig.