Betingelser

Nærværende forretningsbetingelser gælder fra og med 1/10/2026 for ydelser hos:

Terapeut Mille Maria Kromann

CVR.nr. 42536075

Praksisadresse: Brogårdsvej 22, kld. NV, 2820 Gentofte



Terapeutisk forløb (ugentlige sessioner onsdage)

Når du takker ja til en forløbsplads hos mig, låser jeg dit faste, ugentlige tidsrum i min kalender og siger nej til andre klienter. Din accept af pladsen er derfor bindende for den første måned, og første rate betales forud for opstart. Det sikrer, at vi begge træder ind i samarbejdet med fuldt engagement og klare rammer, som er med til at sikre dig et stabilt og holdt terapeutisk rum.

Fast plads i kalenderen
I et forløb hos mig investerer du ikke i enkeltstående sessioner, men i et samarbejde med mig og en fast plads i min kalender på et specifikt, ugentligt tidspunkt om onsdagen. Hver session har en varighed af 60-70 minutter.

Den ugentlige frekvens er valgt for at sikre den nødvendige kontinuitet og forudsigelighed. Det giver os mulighed for at arbejde dybdegående, og samtidig doseret og trygt, uge for uge.


Pris og fakturering
Investeringen i samarbejdet og din faste ugentlige forløbsplads udgør en fast pris på 4.000 kr. pr. måned (inkl. 25 % moms). Dette svarer til en besparelse på 100 kr. pr. session i forhold til enkeltstående sessioner.
Betaling: Den 1. i hver måned modtager du en faktura via e-mail gældende for den pågældende måned. Beløbet betales via bankoverførsel senest på den angivne forfaldsdato til konto: Reg.nr. 3409 Kontonr. 13325820.
Det månedlige honorar er fastsat, så det dækker fire ugentlige sessioner. I de måneder, hvor kalenderen strækker sig over fem uger, er prisen den samme. Det sikrer dig en fuldstændig forudsigelig udgift hver måned.
Ferie og lukkedage: I de måneder, hvor jeg (terapeuten) holder planlagt ferie eller lukket, nedsættes din månedlige takst automatisk med 1.000 kr. pr. uge, klinikken holder lukket. Du betaler således en reduceret takst i mine ferieperioder, som altid varsles i god tid. I juli og december betales altid halv takst grundet ferieafholdelse af to ugers varighed de pågældende måneder.
Aflysning fra terapeut: Hvis jeg må aflyse en session grundet akut opstået sygdom e.l., fratrækkes sessionens pris, 1.000 kr., den kommende måneds rate eller beløbet overføres til din konto, hvis du stopper dit forløb.
Opstart midt i en måned: Hvis du starter midt i en måned, afregnes den første måned forholdsmæssigt med 1.000 kr. pr. session, hvorefter den normale månedlige ratebetaling træder i kraft.

Særlige fordele
Som forløbsklient modtager du ekstra støtte undervejs for at understøtte din proces:
Ugentlig skriftlig sparring: Du har mulighed for at stille ét uddybende spørgsmål om ugen relateret til din terapi og proces. Spørgsmålet stilles og besvares direkte og sikkert i det krypterede beskedsystem i onlinebookingen. Besvarelsen sker hurtigst muligt på hverdage.
Adgang til onlineportalen STYRK DIG: Du får fri adgang til onlineportalen STYRK DIG med værktøjer, øvelser og viden, som understøtter dit terapeutiske arbejde. Adgangen er aktiv, så længe dit forløb pågår.

Fokus på kontinuitet
Din tid er din, og det er ikke muligt at flytte eller ombooke tider til andre dage. Den tid, du har, står reserveret kun til dig.
Hvis du er forhindret i fysisk fremmøde grundet sygdom, ferieafholdelse eller uforudsete hændelser, beholder du stadig dit tidsrum, og den månedlige betaling forbliver uændret. For at din proces og vores relation ikke afbrydes, mister du ikke din session. Den konverteres i stedet automatisk til et af følgende tre alternativer på det i forvejen aftalte tidspunkt:
Onlinesession: En krypteret videosamtale via platformen Whereby.
Skriftlig session i realtid: Vi bruger timen på skriftlig dialog via Terapeut Bookings Sikre Beskeder-funktion inden for sessionens tidsrum. Den forbliver tilgængelig i systemet, så du kan vende tilbage til den.
Telefonsession: En terapeutisk samtale over telefonen.
Melder du fuldt afbud (hvor ingen af de mulige alternativer ønskes), eller udebliver du uden varsel, bortfalder sessionen. Der ydes ikke refusion eller erstatningstid.

Opsigelse af forløbspladsen
Ønsker du at afslutte dit terapeutiske forløb, gælder et varsel på løbende måned med en frist senest den 15. i måneden.
Det betyder, at din skriftlige opsigelse skal være modtaget senest den 15. i en måned, for at forløbet og betalingen stopper ved udgangen af samme måned. Modtages opsigelsen efter den 15., fortsætter forløbspladsen og betalingen uændret i den efterfølgende måned.
Tiden frem til ophør af forløbet bruger vi som en vigtig terapeutisk afrunding. Her sikrer vi, at dit nervesystem lander trygt, og at de igangværende processer integreres forsvarligt, inden vi afrunder samarbejdet.

Tavshedspligt, notater, GDPR Det vi taler om, og arbejder med, under sessionerne er underlagt fuld tavshedspligt og behandles strengt fortroligt. Undtagelse (Skærpet underretningspligt): Tavshedspligten kan i helt ekstraordinære tilfælde brydes, såfremt der er begrundet mistanke om, at der er akut fare for dit eget eller andres liv og helbred, eller hvis jeg bliver bekendt med svigt af børn (i henhold til den lovpligtige underretningspligt).
Journalføring: Der kan føres journal med faglige noter over vores sessioner for at sikre den bedst mulige behandling. Eventuelle notater opbevares sikkert og krypteret udelukkende i mit sikrede terapeutsystem i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR).
Indsigt og sletning: Du har til enhver tid ret til indsigt i de notater, der er ført. Journalen slettes automatisk 5 år efter dit forløb er endeligt afsluttet, såfremt andre lovkrav (f.eks. bogføringsloven) ikke modsiger dette.


Enkeltstående sessioner

Fleksibel booking: Du kan booke det antal enkeltstående sessioner, du har brug for – enten én ad gangen eller flere sessioner frem i tiden, så du er sikret dine pladser i kalenderen. Ønskes et fast, ugentligt forløb med månedlig ratebetaling, henvises til virksomhedens særskilte forløbsmodel.

Pris: En enkeltstående session har en varighed af 60-70 minutter og koster 1.100 kr.

Fakturering og forudbetaling: Umiddelbart efter din booking fremsendes en samlet faktura på de sessioner, du har valgt at booke. Fakturaen skal være betalt i henhold til den angivne betalingsfrist og altid inden den første af de bookede sessioner påbegyndes.

Frekvens: For at opnå varig og mærkbar forandring anbefales det – særligt i den indledende periode af terapien (de første 8-10 sessioner) – at behandlingen følges regelmæssigt. Jeg anbefaler, der højest går 14 dage mellem hver session. Dette sikrer, at det terapeutiske arbejde holdes i gang
Hvis der går for lang tid mellem sessionerne, vil en del af tiden gå med at samle op. Det kan betyde, at terapien strækker sig over længere tid for at opnå den ønskede forandring.

Sparring og rådgivning mellem sessionerne
Der tilbydes ikke vederlagsfri rådgivning, rådgivende korrespondance eller terapeutisk sparring mellem de aftalte sessioner. Hvis du har brug for støtte eller afklaring mellem dine ordinære sessioner, er det muligt efter behov at booke en 30-minutters sparringssession.
Sparringssessionen koster 500 kr. inkl. moms og kan afvikles på en af følgende måder:
Telefonopkald: Et fokuseret telefonisk opkald på et aftalt tidspunkt.
Online videosession: En krypteret og sikker onlinesession via Whereby.

Afbestillingsregler og udeblivelse
Der gælder følgende afbudspolitik for både sessioner og sparringer:
Rettidigt afbud: Afbud skal gives senest 24 timer før aftalens start. Ved rettidigt afbud refunderes det fulde beløb for sessionen eller sparringen. Fristen på 24 timer gælder uanset årsagen til afbuddet (herunder sygdom, akutte hændelser eller transportudfordringer).
For sent afbud eller udeblivelse: Ved afbud mindre end 24 timer før aftalen, eller ved fuldstændig udeblivelse, ydes der ingen refusion, og der afregnes fuldt honorar.

Vigtigheden i kontinuitet
Forudsætningen for, at du opnår den forandring, du ønsker, er kontinuitet. Hvis du aflyser 2 sessioner i træk (uanset årsag, og selvom det sker rettidigt), kan det være et tegn på, at timingen eller rammen ikke er den rette lige nu. Af respekt for dig og din proces, vil jeg derfor tage en dialog med dig om dette, og eventuelt forbeholde mig ret til at frigive dine fremtidige tider og sætte samarbejdet på pause. Eventuelle forudbetalte sessioner, du har til gode, refunderes naturligvis fuldt ud.

Etik og tavshedspligt
Som terapeut arbejder jeg under fuld tavshedspligt. Alle samtaler og personlige oplysninger behandles strengt fortroligt og videregives aldrig til tredjepart uden dit udtrykkelige, skriftlige samtykke.
Undtagelse (Skærpet underretningspligt): Tavshedspligten kan i helt ekstraordinære tilfælde brydes, såfremt der er begrundet mistanke om, at der er akut fare for dit eget eller andres liv og helbred, eller hvis jeg bliver bekendt med svigt af børn (i henhold til den lovpligtige underretningspligt).

Databehandling og GDPR (Journalføring)
For at sikre den bedst mulige behandling kan der føres journal over vores sessioner.
Journalføring: Journalen indeholder faglige noter om terapiens emner og progression.
Sikker opbevaring: Alle personlige data, kontaktoplysninger og journalnotater opbevares sikkert og krypteret i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR).
Dine rettigheder: Du har til enhver tid ret til at anmode om indsigt i din journal, samt ret til at bede om berigtigelse eller sletning af data. Journalen slettes automatisk 5 år efter din seneste session er afsluttet, såfremt andre lovkrav (f.eks. bogføringsloven) ikke modsiger dette.

Hvis du har brug for at aflyse din tid (gældende for enkeltstående sessioner og Første Konsultation)

Du kan afbestille din tid ved at sende mig en besked på 30204088 frem til 24 timer før aftalens start.

Ved besked senere end dette, eller udeblivelse fra din aftale, ydes ingen refusion.

Hvis du gerne vil i gang med et forløb

Aftale om et forløb kan kun ske efter aftale og indgås udelukkende i min praksis.

Sådan kan du betale for dine behandlinger

Forløb betales som en fast, månedlig rate og enkeltstående sessioner forudbetales samlet. Du kan betale via Mobilepay #104000 eller bankoverførsel.

Privatlivspolitik


Vi tager dit privatliv alvorligt. I denne privatlivspolitik kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med vores behandling af dem.
1. Dataansvarlig
Virksomhedens navn: Mille Maria Kromann
Adresse: Smakkegårdsvej 87 st.tv., 2820 Gentofte
CVR-nummer: 42536075
Telefonnummer: 30204088
Emailadresse: info@millemariakromann.dk
2. Formål med behandling af personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
For at kunne besvare dine henvendelser og yde den service, du anmoder om.
For at kunne levere ydelser og eventuelle produkter til dig.
For at kunne sende dig relevant information, fx nyhedsbreve, hvis du har givet samtykke til det.
For at overholde gældende lovgivning, herunder bogføringsloven.
3. Hvilke oplysninger indsamles
Vi indsamler kun de oplysninger, som er nødvendige for ovenstående formål. Det kan være:
Navn
E-mailadresse
Telefonnummer
Adresse (hvis relevant)
Betalingsoplysninger (ved køb)

Oplysninger afgivet i kontaktformularer, e.-mails eller ved booking.


4. Tredjeparter
Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart, medmindre det er nødvendigt for at kunne levere en service til dig (fx betalingsløsninger eller bookingsystemer), eller hvis vi er forpligtet ved lov.
Vi benytter følgende databehandlere, som kan behandle dine oplysninger på vores vegne:
Bookingsystem:Terapeut Booking
Email-platform: Mailchimp
Regnskabsansvarlig: Revisor Ulrik Martorin Frandsen

Alle vores databehandlere er underlagt databehandleraftaler og behandler kun oplysninger efter vores instruks.
5. Opbevaringsperiode
Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at opfylde det formål, de blev indsamlet til, eller så længe vi er forpligtet til det ifølge lovgivningen.
6. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Du har ret til:
At få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig
At få rettet eller slettet urigtige oplysninger
At gøre indsigelse mod behandlingen
At få begrænset behandlingen
At få dine oplysninger udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet)
At trække et eventuelt samtykke tilbage
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved kontakt til info@millemariakromann.dk.
7. Klage
Hvis du er utilfreds med behandlingen af dine personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet via www.datatilsynet.dk.

Specialiseret Kropsterapi og Traumebehandling i Gentofte
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.