Mine metoder
Tre centrale metoder
Jeg arbejder ud fra tre centrale metoder, som væves sammen og bruges forskelligt afhængigt af din situation og din proces.
Manuel behandling. Den manuelle behandling er den bærende del af mit arbejde.
Her arbejder vi direkte med kroppen, hvor spændinger, reaktioner og fastlåste mønstre ofte kommer til udtryk.
Det er gennem kroppen, at regulering og bearbejdning primært sker, og hvor mange oplever en mere direkte adgang til det, der ellers kan være svært at nå gennem ord.
Samtale. Samtalen bruges til at skabe overblik, sammenhæng og retning i det, du oplever.
Den understøtter processen ved at gøre det, der opstår i kroppen og i dit indre, mere forståeligt og muligt at være i.
Samtalen understøtter det, der sker her og nu, i det kropslige arbejde.
Traumefokuseret arbejde. Ved mere komplekse eller længerevarende traumemønstre inddrages traumefokuseret arbejde.
Her arbejder vi med at skabe mere struktur og sammenhæng i indre reaktioner og tilstande, så du oplever mere kropslig og mental ro.
Sådan arbejder metoderne sammen
Kernen i arbejdet er den manuelle behandling og den kropslige regulering.
Samtalen og det traumefokuserede arbejde understøtter og forstærker processen ved at skabe forståelse for det du mærker i kroppen som udtryk for de måder, hvorpå dit system har forsøgt at passe på dig.
På den måde arbejder vi både med det umiddelbare og det dybere, i et tempo der tilpasses dit nervesystems kapacitet her og nu.
For mange betyder denne tilgang, at forandring ikke kun sker gennem indsigt, men også gennem at forstå kroppens sprog og den måde nervesystemet reagerer på.
Udbyttet af terapien kan for eksempel være:
Min måde at arbejde på
En individuelt tilrettelagt kropslig tilgang
Mit arbejde tager udgangspunkt i kroppen og nervesystemets regulering.
Hvert forløb tilrettelægges ud fra det, du kommer med, og det din proces har brug for her og nu. Det betyder, at vi ikke arbejder efter en fastlåst model, men med det, der viser sig undervejs.
Det kan være relevant for dig, der…
Har erfaret, at samtaleterapi alene ikke har været tilstrækkeligt
Mærker stress, uro eller belastning i kroppen
Oplever, at kroppen spiller en central rolle i dine reaktioner
Har komplekse eller relationelle traumer
Isabella
“Jeg opsøgte primært Mille da jeg ønskede at komme mere ned i kroppen, efter mange års psykologhjælp, men den udvikling og de retninger mit forløb hos Mille har givet mig, var mere end jeg turde drømme om.”
Danny
“Mit besøg hos Mille har været rigtig godt. Mille er god til at lytte og tager sig god tid. Hun er dygtig til sit arbejde og man føler sig tryg. Hun kan bestemt anbefales.”
Tag første skridt mod forandring.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på, om min tilgang er noget for dig, er du altid velkommen til at række ud.